Stina Valsborg

ARBEJDSOMRÅDE

Stina er tilknyttet HRip som associeret konsulent og har mere end 15 års erfaring som proceskonsulent og underviser i lederudvikling bredt på alle niveauer, personlig udvikling, organisationsudvikling og coaching i såvel offentlige som private organisationer.

Ofte bruger Stina sine kernekompetencer i processer, når et teamsamarbejde går i hårdknude, og der er behov for at få samarbejdet tilbage på skinner. Det foregår ved sparring med ledelsen, individuelle samtaler og coaching af de involverede parter, samt fælles processer hvor parterne finder fælles løsninger.

Herudover indgår Stina i organisationsudviklingsprocesser og workshops tilpasset til den enkelte virksomhed.

BAGGRUND

Stina er uddannet cand. mag. i voksenpædagogik fra Københavns Universitet, samt ID life coach og mentor coach fra ID-academy v/Ole Vadum Dahl. Herudover har Stina specialer blandt andet fra Insights Discovery, PTP People Test Person, Teori U, De 7 Gode Vaner m.v. Hertil kommer indgående erhvervserfaring fra konsulentroller i blandt andet det offentlige.