Jacob Lindeblad

ARBEJDSOMRÅDE

Jacob er tilknyttet HRip som associeret konsulent og er en anerkendt erhvervscoach, foredragsholder og proceskonsulent inden for udvikling af ledere, teams og organisationer. Som facilitator er Jacob kendt for sin evne til at kunne koble læringen til hverdagspraksis og at udfordre deltagerne i aktive øvelser ud fra princippet om ’learning-by-doing’. Øvelserne foregår typisk outdoor ud fra princippet om, at alle skal kunne deltage på alle niveauer.

Jacob beskæftiger sig primært med lederforløb på alt fra direktionsniveau, landeledelser til mellem-ledere. Forløbene kører ofte over en lang periode, og flere af disse forløb finder sted i både ind- og udland. Han er optaget af at få det bedste ud af lederteams og deres medarbejdere og har stor viden og en stærk intuition når det handler om at finde ind til præstationslysten.

BAGGRUND

Jacob er uddannet cand.scient med speciale i præstationspsykologi. Han har været coach for svømmelandsholdet, undervist i Idrætsstudiet på Københavns Universitet og startede sin konsulentvirksomhed op i 2000 efter at have sluttet sportskarrieren.